
Gratis rådgivning & vejledning hos FISKEN
Har du brug for en at snakke med? Har du spørgsmål om sociale sager, skole eller fremtiden? Så kan Marcus hos FISKEN hjælpe dig!
Socialfaglig rådgivning
Marcus er FISKENs socialrådgiver og har særlig viden om børn og unge i udsatte situationer. Han tilbyder gratis og anonym rådgivning til unge mellem 13 og 24 år – uanset om du står i en stor og kompleks sag eller bare har et mindre spørgsmål.
Han kan hjælpe med at:
- Forstå dine rettigheder og hvordan du bruger dem
- Være bisidder, hvis du skal til møder med myndigheder
- Støtte dig i sociale og personlige udfordringer
Vi kan ikke tage beslutninger eller udtale os på dine vegne, men vi sørger for, at din stemme bliver hørt, og at du har den viden, du har brug for.
Uddannelsesvejledning
Er du mellem 15 og 24 år og usikker på, hvilken uddannelse der passer til dig? Marcus hjælper dig med at:
- Undersøge dine muligheder – hvilke uddannelser passer til dig?
- Skrive ansøgningen – sørge for, at alt er korrekt udfyldt og vedhæftet
- Være din støtte undervejs – vi slipper dig ikke, når du er startet
Udover vejledning holder vi også hyggeaftener, hvor vi spiser sammen, spiller spil og hænger ud i FISKENs lokaler på Vesterbro.
Sådan kontakter du Marcus
Find ham i FISKEN:
- Mandag, onsdag, torsdag, fredag: 10 – 17
- Tirsdag: 15 – 21
Telefon: 25 38 75 88
Mail: marcus@fisken.org
Du kan ringe, skrive eller kigge forbi – du behøver ikke en aftale på forhånd, men der kan være lidt ventetid.
Vi glæder os til at møde dig!
AKTIVITETER
ÅRSBERETNINGER
Foreningen FISKEN – Ingerslevsgade 108, 1705 København V – Telefon: 31 64 48 99 – Mail: info@fisken.org – CVR nummer: 29 14 50 67