BLIV FRIVILLIG I VÆRESTEDET

Brænder du for at gøre en forskel for unge i udsatte positioner? Så bliv frivillig i Værestedet!

I Værestedet handler alle vores aktiviteter med de unge om at skabe en god relation. På en typisk vagt vil du sammen med det fastansatte personale sørge for at skabe gode rammer for de unge, hvad enten dagen byder på boldspil i Enghaveparken, en god snak med de unge, et spil Uno eller blot at skulle sørge for, at de unge i ro og mag kan hygge sig med deres venner. Får du selv en god idé til en aktivitet med de unge er vi også altid klar til at lytte.

FISKEN bygger på en gensidig frivilligpræmis, hvor unge såvel som voksne kommer frivilligt i FISKEN. Det gør en stor forskel for de unge, der typisk ikke er vant til at omgås voksne, som frivilligt bruger deres tid sammen med dem. Samtidig bidrager du til, at de unge får kendskab til en magfoldig gruppe af mennesker med forskellige køn, nationaliteter, uddannelser, aldre, erhverv mm.

FORVENTNINGER TIL DIG:

For at være frivillig skal du:

  • Være min. 24 år
  • Have lyst til at arbejde med unge i udsatte positioner
  • Være indstillet på, at vi indhenter en børneattest på dig
  • Have mulighed for at tage en fast vagt om ugen
  • Være indstillet på at være frivillig hos os i min. et år

 

FISKEN afholder løbende sociale og faglige arrangementer for frivillige og ansatte, så vi sikrer et lærerigt, sjovt og socialt fællesskab.

    Kontakt FISKEN:

    Er du interesseret i at blive frivillig i værestedet kontakt koordinator Anne-Grethe på mail: anne-grethe@fisken.org

    Foreningen FISKEN - Dybbølsgade 61,1721 København V - Telefon: 33 31 97 55 - Mail: info@fisken.org - CVR nummer: 29 14 50 67