Foreningen FISKEN søger praktikanter, der brænder for at hjælpe unge tættere på et fritidsjob og som har lyst til at arbejde med fundraising, projektudvikling og meget mere!
FISKEN er en non-profit ngo, som arbejder for at skabe positive forandringer for unge i udsatte positioner. Det gør vi gennem vores forskellige tilbud, som dækker et værested, en fritidsjobformidling, et mentorprojekt samt hjælp til søgning af opholdstilladelse og statsborgerskab.
Til vores fritidsjobformidlinger på Vesterbro og i Valby søger vi netop nu tre praktikanter i perioden 14. januar – 21. juni 2019.
Som praktikant i FISKEN Fritidsjobformidling er du med til at gøre en konkret forskel for en masse unge. Forskning viser, at fritidsjob øger unges selvværd, mindsker sandsynligheden for kriminalitet og giver de unge et liv med flere muligheder.
I vores fritidsjobformidling hjælper vi derfor unge mellem 13-24 år med at søge, få opg fastholde et fritidsjob. Det gør vi blandt andet gennem jobrådgivning, oplæg på skoler, fritidsjobevents og opsøgning af virksomheder med henblik på skabelse af fritidsjob.
Læs mere om praktikmulighederne i FISKENs fritidsjobformidlinger her: