Sidste vinter arbejdede Sakariya hos T. Hansen for at spare penge sammen. Lønnen gik til det gebyr han skulle betale, for at ansøge om dansk statsborgerskab. Samlet set har Sakariya brugt omkring 8000 kroner, på at forsøge at blive anerkendt som dansk statsborger. Det er mange penge, når man er ung. Udover lønnen fra T. Hansen har Sakariya finansieret ansøgningerne med penge fra den opsparing hans mor har lavet til ham. Penge som egentlig skulle være gået til et kørekort.
“Hvis min mor ikke havde lavet den opsparing, så kunne jeg aldrig have betalt de beløb” fortæller Sakariya, som har fået hjælp til at søge statsborgerskab gennem FISKEN. Det har ført til nogle diskussioner på hjemmefronten, for Sakariya hjælper også til med økonomien derhjemme.
“Jeg støtter min familie økonomisk, men har også sparet op til statsborgerskabsansøgningen. Så er der jo ikke så mange penge til overs”.
Ansøgningsprocessen påvirker i høj grad Sakariyas sociale liv.
“Jeg bliver nødt til at sige, at der er nogle ting jeg ikke kan gøre, fordi jeg skal søge om statsborgerskab. Jeg kan ikke bruge så mange penge på aktiviteter med mine venner. Og så bruger jeg rigtig meget fritid på at arbejde. Fordi jeg ikke har dansk pas, er det besværligt at rejse, og svært at føle sig sikker i udlandet. Der er ingen tvivl om, at livskvaliteten falder”.
Trækker vejret dansk
Sakariya er 22 år, bor i Brønshøj, og studerer til softwareudvikler på 1. semester på ITU. Og så er han født og opvokset i Danmark.
“Jeg har gået i dansk folkeskole. Jeg taler dansk, jeg trækker vejret dansk, jeg ved ikke…” Sakariya griner lidt opgivende.
Hele processen med at blive dansk statsborger begyndte for seks år siden, da han var 16 år. Da blev han for første gang opmærksom på, at dansk statsborgerskab og opholdstilladelse i Danmark var noget han skulle gøre sig fortjent til. Han fik et brev om, at han skulle søge opholdstilladelse inden længe.
“Det var rigtig stressende, og lidt underligt, at jeg skulle søge om opholdstilladelse, når jeg var født og opvokset i Danmark. Jeg tænkte, at hvis det ikke bliver accepteret, så er der mulighed for at jeg bliver sendt til Somalia. Det virkede slet ikke fair”.
Tre år i limbo
Sakariya er født i Jylland, men har boet det meste af sit liv i København. Hans forældre mødte hinanden i et asylcenter, efter at have flygtet fra Somalia, men Sakariya har aldrig besøgt sine forældres hjemland.
“Det var dér det gik op for mig; jeg er ikke rigtig dansker. Selvom jeg er født og opvokset i landet, og ikke kender til andet end Danmark, så er jeg ikke rigtig dansker.”
Han frygter et potentielt afslag, som han kan vente op til tre år på.
“Det ville være rigtig svært for mig at skulle flytte til Somalia, for jeg snakker ikke somalisk særlig godt, og jeg ser ikke mig selv som værende somalisk”.
Mange bump på vejen
Gennem sin frivillige mentor fra FISKEN fik Sakariya kontakt til foreningens statsborgerskabsrådgiver Azra, som har hjulpet ham hele vejen. Det har været et givende samarbejde, og Sakariya har for nyligt afleveret sin endelige ansøgning.
“Azra har gjort det nemt for mig, og givet mig et stort overblik. Selv nu hjælper hun, ved at give gode råd til hvordan man kan få processen til at gå hurtigere”.
Der kan være mange bump på vejen, når man skal afkode det juridiske sprog som gennemsyrer ansøgningsprocessen, fortæller Sakariya. Så kan det være godt at have en vejleder ved sin side.
”Nogle af tingene står lidt kludret, så det er svært at forstå hvad de egentlig mener, eller hvilken slags dokumentation de gerne vil have. Det er irriterende. Så står der, at det er obligatorisk, og så sidder man fast, og kan ikke komme videre. Der har Azra også hjulpet”.
En rigtig dansker
Nu er ansøgningen sendt, og Sakariya glæder sig til, forhåbentlig, at få et dansk pas, så han kan komme ud og opleve Europa. Og så glæder han sig til ”endelig at få bevis på at jeg er dansker”. Men oplevelsen af, at opdage, at han ikke bliver betragtet som en “rigtig” dansk statsborger, har sat sine spor i Sakariyas forhold til sit hjemland.
“Det har påvirket mit forhold til Danmark en smule negativt. Når man sætter sig ind i processen, kommer man også til at læse meget af det politikerne siger, og det kan godt lyde rigtig skabsracistisk. Det bryder jeg mig ikke særlig meget om, fordi det lyder som om at politikerne siger, at jeg er mindre dansk end de er. Som om jeg er mindre menneske i Danmark end de er”.
Det er en oplevelse, der går igen når han læser nyhederne. Og Sakariya forventer ikke, at følelsen vil ændre sig, når han bliver dansk statsborger.
“Integrationspolitik fylder rigtig meget i medierne, og det kommer nok ikke til at ændre sig. Jeg bliver enormt frustreret af at læse og se den slags. Jeg føler at jeg bliver sat i en kasse på grund af min hudfarve og min oprindelse. At jeg bliver sorteret ud fra de andre danskere”.
På trods af de negative udsagn i medierne, har Sakariya også oplevet at blive mødt af en stor forståelse. Adspurgt om, hvilket råd han vil give til andre, der står i samme situation, svarer han, at det bedste man kan gøre, er at opsøge hjælp.
“Det er vigtigt at vide, at man ikke er alene i denne her proces. Der er masser af hjælp derude, og der er folk der vil gøre meget for, at du kan blive dansker. Eller det vil sige; at du kan få statsborgerskab”.
Hvis du eller nogen du kender, har brug for hjælp til at ansøge om statsborgerskab eller opholdstilladelse, så kontakt Azra på 50 27 77 11.
Ovenstående foto er ikke af Sakariya, da han ønsker at forblive anonym.
