FÅ HJÆLP TIL AT SØGE
STATSBORGERSKAB OG OPHOLD
FISKEN tilbyder vejledning og sparring til unge, der skal søge dansk opholdstilladelse og statsborgerskab (indfødsret). Tilbuddet er helt gratis og er henvendt alle unge mellem 17-24 år.
Vi har en vejleder i huset, som hedder Azra og som kan forklare og guide dig igennem ansøgningsprocesserne. Vi kan ikke garantere en godkendt ansøgning, men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dig godt på vej. Vi samarbejder blandt andet med Borgerretshjælpen i Valby, som kan hjælpe os med at svare på de tekniske spørgsmål, vi ikke kender svaret på.
I FISKEN mener vi, at alle unge danskere uden permanent opholdstilladelse eller med udenlandsk statsborgerskab skal have have samme rettigheder og muligheder som unge med dansk pas.
Reglerne og procedurerne for søgning af opholdstilladelse og statsborgerskab er komplekse, tidskrævende og svære at finde ud af. Derfor tilbyder vi vejledning, hvor vi sammen gennemgår krav, betingelser, deadlines og dokumenter.
Har du spørgsmål eller vil du gerne bestille tid til hjælp med opholdstilladelse eller statsborgerskab? Så tøv ikke med at kontakte os. Azra kan træffes mandag og tirsdag fra kl 12:30-16 på tlf: 50 27 77 11. Udenfor telefontiden er du velkommen til at skrive en mail til azra@fisken.org.
Kontakt FISKENs projektleder Azra:
Telefon: 50 27 77 11
Mail: azra@fisken.org
AKTIVITETER
ÅRSBERETNINGER
Foreningen FISKEN - Ingerslevsgade 108, 1705 København V - Telefon: 31 64 48 99 - Mail: info@fisken.org - CVR nummer: 29 14 50 67