Projektleder til FISKENs fritidsjobindsats (barselsvikariat)

Brænder du for at give flere unge en god start på ungdomslivet, og har du lyst til at arbejde med projektledelse? Så søger FISKEN lige nu en engageret og struktureret projektleder til et barselsvikariat i vores fritidsjobindsats. Hvis du har lyst til at være en del af en ambitiøs NGO og stå i spidsen for en af Københavns førende fritidsjobindsatser, så er denne stilling skræddersyet til dig!

Om stillingen

I FISKENs fritidsjobindsats hjælper vi årligt mere end 250 unge med at få en god start på arbejdslivet. Som projektleder vil du have ansvaret for at drive og udvikle indsatsen, så vi fortsat leverer høj kvalitet til unge, der bruger FISKEN. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning, koordinering og opfølgning på projektets aktiviteter
  • Monitorering og opfyldelse af målsætninger
  • Dokumentation og dataindsamling vedrørende indsatsens resultater
  • Budgetstyring og afrapportering til fonde og andre bevillingsgivere
  • Etablering af partnerskaber med virksomheder og andre aktører på social-, beskæftigelses- og ungeområdet
  • Sparring og vejledning af fritidsjobindsatsens medarbejdere, praktikanter og frivillige

Vi søger dig, som er

  • God til at skabe overblik og struktur
  • En inspirerende frontfigur, der både kan lede, igangsætte og motivere kolleger
  • God til at håndtere flere sideløbende opgaver uden at miste fokus
  • En stærk formidler på skrift og i tale
  • Benhård i at sikre indsatsens fremdrift
  • Har et par års erhvervserfaring eller er nyuddannet

Vi tilbyder

En stilling i en spændende og dynamisk NGO i rivende udvikling. Vi er Københavns største private fritidsjobaktør, og vi har store ambitioner på området. Vi har et rummeligt og uformelt arbejdsmiljø, og vi vægter samarbejde og fællesskab højt. Derudover får du:

  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for projektledelse
  • Et arbejdsfællesskab fyldt med engagement og med plads til initiativ og nytænkning
  • En arbejdsplads med et varmt og inkluderende arbejdsmiljø

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer. Vi byder både erfarne og nyuddannede til at søge stillingen.
Selvom vi ikke er lønførende, tilbyder vi et udviklende, fleksibelt og meningsfuldt job. Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat på ét år. Opstart senest 2. december 2024. 

Lyder jobbet som dit næste skridt? Så send din ansøgning og CV til FISKENs leder, Maja Thorsteinsson, på maja@fisken.org senest
den 20. oktober 2024. Samtaler afholdes i uge 43 og 44.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte projektleder Katrine Garfield på katrine@fisken.org.

Vi ser frem til at høre fra dig!