FÅ HJÆLP TIL AT SØGE
STATSBORGERSKAB OG OPHOLD

FISKEN tilbyder vejledning og sparring til unge, der skal søge dansk opholdstilladelse og statsborgerskab (indfødsret). Tilbuddet er helt gratis og er henvendt alle unge mellem 17-24 år. Vores vejledere er frivillige og gør hvad de kan for at hjælpe dig godt på vej. Vi kan ikke garantere dig en godkendt ansøgning, men vi kan forklare og guide dig igennem ansøgningsprocesserne. Vi samarbejder blandt andet med Borgerretshjælpen i Valby, som kan hjælpe os med at svare på de tekniske spørgsmål, vi ikke kender svaret på.  

I FISKEN mener vi, at alle unge danskere uden permanent opholdstilladelse eller med udenlandsk statsborgerskab skal have have samme rettigheder og muligheder som unge med dansk pas.

Reglerne og procedurerne for søgning af opholdstilladelse og statsborgerskab er komplekse, tidskrævende og svære at finde ud af. Derfor tilbyder vi vejledning, hvor vi sammen gennemgår krav, betingelser, deadlines, dokumenter m.v.

Har du spørgsmål eller vil du gerne bestille en tid til hjælp med opholdstilladelse eller statsborgerskab? Så tøv ikke med at kontakte os på katrine@fisken.org eller ring til FISKEN på tlf: 33 31 97 55.

KOM TIL VEJLEDNINGSCAFÉ 

Hveranden torsdag fra kl. 16-18 holder FISKEN vejledningscafé for alle unge, der har spørgsmål til ansøgningsprocesserne. Vores frivillige vejledere er der til at hjælpe og sparre med dig. Og bliver du sulten, kan du altid spise med til vores fællesspisning kl. 18.

Næste vejledningscafé er den 30. april (den bliver muligvis rykket grundet corona).

FISKEN tager forbehold for eventuelle fejl eller ændringer og henviser altid til de pågældende ministeriers hjemmesider eller www.nyidanmark.dk

Kontakt FISKENs koordinator Katrine Ertmann:

Telefon: 23 84 23 26
Mail: katrine@fisken.org


Frivillig vejleder i statsborgerskab og ophold:
Azra, uddannet socialrådgiver

 

 

 


Frivillig vejleder i statsborgerskab og ophold:
Caroline, socialrådgiverstuderende

 

 

 

Foreningen FISKEN - Dybbølsgade 61,1721 København V - Telefon: 33 31 97 55 - Mail: info@fisken.org - CVR nummer: 29 14 50 67