FRITIDSJOB TIL UNGE

Har du brug for hjælp til at få og fastholde et fritidsjob? FISKEN tilbyder gratis og individuel vejledning om fritidsjob og jobsøgning til unge mellem 13-24 år. Vi samarbejder med lokale virksomheder om at ansætte unge i fritidsjob og hjælpe unge godt ud på arbejdsmarkedet. I FISKEN kan vi bl.a. hjælpe med at skrive en god ansøgning, øve jobsamtale, få styr på regler og rettigheder i et fritidsjob og hjælpe med at finde et fritidsjob. Vi har siden 2008 hjulpet flere tusind unge i job og indgået samarbejdsaftaler med over 100 storkøbenhavnske virksomheder.

Book en tid til fritidsjobvejledning hos Katrine: katrine@fisken.org eller tlf. 23 84 23 26. 

Du kan også booke en tid, ved at sende os en besked på Instagram @foreningen_fisken, hvor du også kan finde jobopslag i vores stories.

FÅ FISKEN UD PÅ DIN SKOLE

FISKEN tilbyder skoleoplæg og workshops om den gode vej til fritidsjob. Vores oplæg har fokus på at give eleverne en god og tryg start på arbejdsmarkedet. Her sørger vi for at tage eleverne hele vejen fra den spæde jobsøgning helt frem til ansættelse og tilværelsen som ungarbejder. Vi kommer rundt om temaer som ansøgningsskrivning, regler og rettigheder på arbejdsmarkedet, arbejdspladskultur og jobsamtalen. Oplæggene består af en kombination af undervisning, plenumdrøftelse og praktiske øvelser.

Hvis du vil booke et oplæg eller høre mere om vores tilbud, så kontakt projektleder Katrine Ertmann Garfield på 23 84 23 26 eller Katrine@fisken.org

    FISKEN HAR MERE END 10 ÅRS ERFARING

    FISKEN har siden 2008 hjulpet unge med at få og fastholde fritidsjobs. Ideen blev til, fordi mange unge i FISKEN gav udtryk for, at det var svært at finde et fritidsjob. I 2008 åbnede FISKEN dørene op for fritidsjobformidling på Vesterbro i København. Et stort behov for hjælp til fritidsjob har ført til, at FISKEN fra 2017 til 2023 drev en afdeling i Københavns Kulbanekvarter i Valby på baggrund af støtte fra den A.P Møllerske Støttefond.

    I 2022 har: 

    • 259 unge fået individuel vejledning
    • 140 unge startet fritidsjob formidlet af FISKEN
    • FISKEN holdt 66 fritidsjobarrangementer på skoler og klubber i København

    I 2020, trods covid-19 pandemien, har: 

    • 299 unge fået individuel vejledning
    • 141 unge startet fritidsjob
    • FISKEN holdt 27 jobkurser og -caféer på skoler og klubber i København

    I 2019 har:

    • 351 unikke unge fået individuel vejledning
    • 209 unge fået et job med hjælp fra FISKEN
    • FISKEN afholdt 38 jobkurser og -caféer. 

    I 2018 har:

    • 320 unge fået individuel vejledning
    • 161 unge startet fritidsjob
    • 78 % af de unge har fastholdt fritidsjobbet længere end tre måneder
    • FISKEN holdt 24 jobkurser og -caféer på skoler og klubber i København

    Kontakt projektleder
    Katrine Ertmann Garfield

    Telefon: 23 84 23 26 
    Mail: Katrine@fisken.org 

    Foreningen FISKEN - Ingerslevsgade 108, 1705 København V - Telefon: 31 64 48 99 - Mail: info@fisken.org - CVR nummer: 29 14 50 67