// Er du ung?

VI HAR EN MASSE TILBUD TIL DIG, SOM ER MELLEM 13-24 ÅR GAMMEL!

 

Vil du have et fritidsjob?

FISKENs Fritidsjobformidling er for dig, der gerne vil have et fritidsjob, men ikke helt ved, hvordan du gør eller har andre forhold, der betyder, at det er sværere at søge et job f.eks. en plettet straffeattest. I Fritidsjobformidlingen kan du få hjælp til at skrive en god ansøgning, få viden om regler og rettigheder på arbejdsmarkedet, se ledige jobopslag og gennemgå en jobsamtale.

Du kan bestille en tid ved at ringe til tlf.: 33 31 97 55 eller gå ind på Fritidsjobformidlingens Facebookside.

 

Har du brug for at tale med en voksen eller få hjælp til lektier?

Så kom ned i FISKENs værested! Her kan du komme sammen med dine venner efter skole, få hjælp til lektier, spille spil, få en snak med en voksen og en helt masse mere. Du kan også få hjælp til at oprette Nem-id, hjælp til at forstå breve fra kommunen og vejledning i forhold til uddannelse. Derudover er der gratis fællesspisning i Værestedet hver mandag-torsdag kl. 18.30.

Værestedet har åbent mandag til torsdag fra kl. 15-21. Hvis du vil vide mere om værestedet, er du altid velkommen til at kontakte pædagog Britt Naundrup på tlf.: 23 84 23 26.

 

Kunne du tænke dig at få en mentor?

FISKEN 18+ er for dig, der er mellem 18-24 år og som føler behov for at få en mentor, der kan støtte dig med at få håndteret en svær hverdag eller udfordringer i dit liv.

I FISKEN 18+ bliver du tilknyttet en frivillig mentor, der sammen med dig finder ud af, hvad du gerne vil have støtte til og hvordan I kommer derhen. Din mentor har tavshedspligt og et forløb varer ca. seks måneder. Du og din mentor finder sammen ud af, hvor ofte I skal mødes, så det giver mening for  dig!
Hvis du er interesseret i at få en mentor eller blot vil høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Casper Jensen på tlf.: 42 94 24 53.

 

Kunne du tænke dig at søge dansk opholdstilladelse eller statsborgerskab?

FISKEN tilbyder vejledning til dig mellem 17-24 år, der vil søge dansk opholdstilladelse eller statsborgerskab. Vi hjælper dig med at forstå ansøgningsproceduren, hvilke kriterier der skal opfyldes samt udfyldning af ansøgningsskemaer. Vi bistår også med hjælp til at kontakte relevante myndigheder, hvis du har spørgsmål til din ansøgning.
Du kan tage kontakt til Britt Naundrup, som er ansvarlig for vejledning angående opholdstilladelse og statsborgerskab: 23 84 23 26.

 

VIGTIGT! FISKEN kan IKKE holdes ansvarlig for, om  du opnår opholdstilladelse, statsborgerskab eller for eventuelle fejl i forbindelse med ansøgningen.