// FISKEN Fritidsjobformidling

Vi hjælper unge ud på arbejdsmarkedet!

FISKENs Fritidsjobformidling hjælper unge mellem 13-24 år med at søge, få og fastholde et fritidsjob. Vores arbejde består af personlige vejledningssamtaler med unge om fritidsjob og jobsøgning. Derudover laver vi virksomhedsopsøgende arbejde med henblik på at kunne matche ung og virksomhed.

Vi tilbyder unge et skræddersyet vejledningssamtaleforløb, hvor vi klæder den enkelte unge godt på til at indgå på arbejdsmarkedet.

Vores arbejde har gennem årene ført til flere hundrede formidlede fritidsjob, og vi har indgået samarbejdsaftaler med knap 50 virksomheder.

 

Fritidsjobformidlingens historie

FISKENs Fritidsjobformidling har eksisteret siden 2008. Ideen om en fritidsjobformidling blev til efter mange unge i FISKENs værested havde givet udtryk for, at de havde svært ved at finde et fritidsjob og syntes, at jobsøgningen var en udfordring. På den baggrund åbnede FISKEN sin første fritidsjobformidling i 2008 på Vesterbro i København.
Et stort behov for hjælp til fritidsjob førte til, at FISKEN i begyndelsen af 2017 kunne åbne en ny afdeling af Fritidsjobformidlingen i Københavns Kulbanekvarter i Valby. Afdelingen er blevet muliggjort gennem støtte fra den A.P Møllerske Støttefond. Senere samme år kunne vi slå dørene op for vores senest afdeling, en ny satellitafdeling i Sydhavnen i København.

  •                       Fritidsjobformidlingens resultater

  •   I 2018 har 132 unikke unge indtil videre modtaget personlig      vejledning i FISKEN Fritidsjobformidling.
  •   I 2017 modtog 206 unikke unge personlig vejledning
  •   I 2018 er 80 unge indtil videre kommet i fritidsjob. I 2017            kom 161 unge i fritidsjob og i 2016 var tallet 125.
  •   I 2017 har 78 % fastholdt deres fritidsjob i længere end tre          måneder.
  •   I årene 2015 og 2016 var de unge i gennemsnit i fritidsjob i        5,5 måneder.
  •   I 2017 har FISKEN foretaget 883 vejledninger over                    Facebook.
  •   I 2017 har FISKEN sendt 457 ansøgninger og printet 230          ansøgninger ud.
  •   I 2017 har Fritidsjobformidlingen afholdt 27 jobkurser på            folkeskoler og ungdomsklubber.
  •   Siden 2013 har FISKEN indgået samarbejdsaftale med 54          virksomheder i København.

Ung i Fritidsjobformidlingen

Mangler du hjælp til at få et fritidsjob? Så er du kommet til rette sted!

I FISKENs Fritidsjobformidling tilbyder vi dig, der er 13-24 år, at få hjælp til jobsøgningen.
Vi kan bl.a. hjælpe med:

- Indblik i regler og rettigheder på                arbejdsmarkedet
- At skrive ansøgning og CV
- At søge ledige stillinger
- Forberedelse til jobsamtale
- Forberedelse til og planlægning af at have et    fritidsjob
- Hjælp til løn, frikort og SKAT

Vi tilbyder både personlig vejledning og vejledning over Facebook.
Du kan finde os på Facebook her.

Virksomhedssamarbejde

En fritidsjobber kan være en stor hjælp i den travle hverdag og kan frigøre medarbejdere fra praktiske gøremål. Det giver din virksomhed mere tid til andre opgaver! 

Ved at ansætte en fritidsjobber er du samtidig med til at tage et socialt ansvar og bidrage til at føre en ung godt ind på arbejdsmarkedet.  


Hvad kan vi hjælpe med?

I Fritidsjobformidlingen har vi hver dag kontakt med en masse engagerede og arbejdsomme unge. Inden de unge matches med en virksomhed, har de været igennem et jobforberedende forløb i FISKEN, så de er klar til at starte i job. 

Vi har et godt kendskab til de unge og vil derfor kunne sørge for at finde nogle oplagte kandidater til din virksomhed!

Jobkursus for skoler

Fritidsjobformidlingen afholder jobkurser på folkeskoler, ungdomsklubber og lignende. Til jobkurserne klæder vi de unge godt på til jobsøgning, jobsamtaler samt til at indgå på arbejdsmarkedet. 

Prisen for et jobkursus af to timers varighed er 1500 kr. inkl. moms.  


Ønsker du at booke et jobkursus eller har du spørgsmål til vores tilbud, så kontakt Signe Geel på mail: signe@fisken.org.

  • ∼ Kontakt ∼

  •              Fritidsjobformidlingen Vesterbro: Jobvejledere Marie Bjørg Møller, tlf.: 25 14 91 48, og Anne Mahler, tlf.: 22 77 04 53.
  •              Fritidsjobformidlingen Valby: Jobvejleder Lise Vindel, tlf.: 53 63 84 24.
  •              Fritidsjobformidlingen Sydhavnen: Jobvejleder Katrine Ertmann, tlf.: 20 93 45 25.

Jeg oplever, at Fritidsjobformidlingen altid har lyttet til mine ønsker, f.eks. med hensyn til arbejdstider, sociale kompetencer m.m. Jeg vil varmt anbefale andre virksomheder at benytte sig af denne utrolige givtige mulighed for at hjælpe unge mennesker med at komme ud og tjene en skilling og samtidig stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet

~ Charley Ramsgaard, Facility Manager hos Hi3G