Ung i FISKEN 18+

Kunne du tænke dig at få hjælp til at komme i uddannelse, få et job eller få bedre styr på tilværelsen?

FISKEN 18+ er et tilbud til dig mellem 18 og 24 år, som har brug for hjælp til at få lidt bedre styr på livet og de udfordringer du møder i hverdagen, men synes, at det er svært på egen hånd. Det kan være, fordi du:
  • Ikke ved hvilken uddannelse du vil tage
  • Overvejer at droppe ud af din nuværende uddannelse
  • Har svært ved at finde et job og i en længere periode ikke haft et arbejde
  • Har en plettet straffeattest
  • Føler, at det er svært at få overblik over dit eget liv

FISKEN 18+ tilbyder dig

I FISKEN 18+ bliver du sat op med en frivillig mentor, en voksen, som du mødes med hver eller hver anden uge – det er jer der bestemmer hvor, hvornår og hvor ofte. Det er også jer, som bestemmer, hvad I skal arbejde hen imod. For at komme i betragtning som deltager i FISKEN 18+ forventer vi at:
  • Du er motiveret for at ændre på din situation og ved at det kan tage tid
  • Du kan overholde aftaler og møde til tiden
  • Du selv bidrager til, at mentorforløbet bliver en succes

 

Han (mentoren) er god at snakke med og så er han god til at hjælpe mig med at finde ud af de ting jeg ikke forstår. Jeg vil gerne bestå min danskprøve, men jeg har lige fundet ud af at jeg er ordblind. Men så har han hjulpet mig med at snakke med min lærer så jeg får ekstra tid til prøven og så jeg kan få noget ekstra undervisning.” (Ung i FISKEN 18+)

 

Hos FISKEN 18+ møder du frivillige og ansatte, som vil dig det bedste og som tilbyder dig hjælp til bl.a.:
  • At skrive ansøgninger og lede efter job
  • At finde en uddannelse som passer dig
  • Få overblik over din situation
  • Henvise dig til andre der kan hjælpe dig bl.a. med gæld
  • At oprette NEM-ID, E-Boks og andre ting som du kunne have brug for hjælp til
Alle ansatte og frivillige i FISKEN 18+ har tavshedspligt, og du kan derfor trygt tale om de udfordringer du oplever. FISKEN 18+ har kun et begrænset antal pladser og derfor vil du til at starte med have en samtale med en af os, hvor vi sammen finder ud af om FISKEN 18+ er det rigtige tilbud til dig.