KØB VESTERBROAKTIEN

OG GIV EN UNG ET FRITIDSJOB

Når du køber en Vesterbroaktie støtter du FISKENs arbejde med unge i udsatte positioner. For kun 153 kr. kan du erhverve dig et eksemplar og bidrage til at FISKEN kan blive ved med at hjælpe unge med fritidsjob, uddannelse og sociale fællesskaber. Alle donationer går ubeskåret til aktiviteter for de unge.

Køb aktien nemt og hurtigt på mobilepay: nr. 49060. Eller kom forbi FISKEN på Dybbølsgade 61. Det er den perfekte julegave til en god ven, skønne forældre og alle med varme hjerter!

 

Aktiens motiv er tegnet af 16-årige Emil, som fik sit fritidsjob i FISKEN. Motivet beskriver hvordan Emil ser FISKEN; som et sted, hvor unge kan få hjælp til alt fra fritidsjob, uddannelse, søgning af statsborgerskab og nye fællesskaber. Vesterbroaktien er en social aktie, som privatpersoner og virksomheder kan købe og på den måde være med til at støtte sociale indsatser og organisationer på Vesterbro. Aktien er den første af sin art på socialområdet og er et initiativ startet af Settlementet, hvis værested Gang I Gaden var lukningstruet. Det er desværre ikke kun Gang I Gaden, som mangler støtte. Derfor er håbet med Vesterbroaktien, at flere vil bakke op om de fantastiske initiativer på Vesterbro, så vi fortsat kan arbejde for at hjælpe de borgere, der har brug for hjælp og støtte. 

ALLE UNGE HAR RET TIL ET GODT UNGDOMSLIV

Og det kan du være med til at sikre, når du køber Vesterbroaktien. I FISKEN arbejder vi hver dag for, at alle unge får et godt og sundt ungdomsliv. På tværs af vores tilbud styrker vi unges tro på egne evner og deltagelse i samfundet.  Vi tror på, at fritidsjobuddannelse og stærke relationer kan bygge bro og øge unges følelse af medborgerskab i Danmark.

    Kontakt FISKEN:

    Telefon: 33 31 97 55
    Mail: info@fisken.org

    Foreningen FISKEN - Dybbølsgade 61,1721 København V - Telefon: 33 31 97 55 - Mail: info@fisken.org - CVR nummer: 29 14 50 67